Hulgnist & sænkgnistning

Hul- og sænkgnistning er to teknikker, der bruges til at bearbejde materialer og fremstille præcise emner med meget små huller eller komplekse konturer. De anvendes ofte, når traditionel bearbejdning eller trådgnistning ikke kan lade sig gøre.

Præcis og pålidelig hul- og sænkgnistning

Hos GK-Trådgnist står vi klar til at hjælpe dig med at opnå præcis og pålidelig hul- og sænkgnistning til dine projekter. Vi har mange års erfaring inden for området, og har leveret præcisions emner til en bred vifte af brancher og applikationer. Med vores tekniske ekspertise og topmoderne maskiner, kan vi producere komplekse og nøjagtige komponenter til en lang række industrier – inklusive jeres.

Hulgnistning: Anvendelse og teknisk data

Hulgnistning bruges til at fremstille små huller i forskellige materialer. Det er især nyttigt til at skabe startkanaler til trådgnistning, kølehuller i borende eller skærende værktøjer og andre mindre huller, der kræver præcision og nøjagtighed. Hulgnistning er en avanceret teknologi, og vores maskiner er i stand til at levere høj præcision og nøjagtighed i alle faser af processen.
Teknisk data om hulgnist:

Aksebevægelser: X = 300 mm Y = 200 mm Z = 160 / 350 mm

Max Emnestørrelse: 700 x 410 x 240 mm.

Hul størrelse: 0,3-6,0 mm

 

Sænkgnistning: Anvendelse og teknisk data

Sænkgnistning er en proces, der bruges til at fjerne knækkede bor og snittappe fra værktøjsdele, maskindele og andre komponenter, der kræver høj præcision. Denne teknologi er også meget effektiv til at fremstille komplekse konturer, hvor trådgnistning og traditionel bearbejdning ikke er mulig.
Teknisk data om sænkgnistning:

Aksebevægelser: X = 350 mm Y = 250 mm Z = 250 mm

Max emnestørrelse: 800 x 500 x 265 mm

Max emnevægt: 200 Kg

Værktøjsveksler: Magasin for 4 elektroder

Maskiner: 1 stk. Agie

 

Kontakt os for en uforpligtende snak

Hvis du har spørgsmål, eller ønsker at høre mere om vores ydelser, er du altid velkommen til at kontakte os. Vores faguddannede personale står klar til at rådgive og hjælpe dig, uanset om du har brug for værktøjsfremstilling, vedligeholdelse af eksisterende værktøjer, trådgnistning eller andet.