Vores mål er altid at sikre, at du kan komme i drift igen så hurtigt som muligt, enten ved hjælp af en reparation af dit nuværende værktøj eller ved at fremstille et nyt værktøj som erstatning for det gamle.
At have velfungerende og pålideligt værktøj, er en absolut nødvendighed for en hvilken som helst industri- og produktionsvirksomhed. Uden det kan produktionen i værste fald bryde sammen, hvilket resulterer i unødvendige nedbrud og en masse stillestående tid. Den rette vedligeholdelse og reparation af firmaets værktøj, er derfor afgørende for at sikre en effektiv og kontinuerlig produktion, samtidig med at værktøjets levetid forlænges.
Hos GK-Trådgnist lægger vi stor vægt på din driftssikkerhed, og tilbyder derfor løbende at lave service og vedligehold af dit værktøj. I vores metalværksted er vi specialister i reparation af værktøjer, uanset om det er egenproducerede værktøjer eller underleverandørers værktøjer. Vi har ekspertise i at reparere alt fra stanseværktøj, bukkeværktøj, følgesnitværktøj og optrækværktøj.
Når vi udfører vedligeholdelse på dine værktøjer, sørger vi altid for at kontrollere alle sliddele. Vi udskifter dem, hvis det er nødvendigt, så du kan fortsætte med at producere med et optimalt fungerende værktøj. Vi giver dig en anbefaling på, hvor ofte dit værktøj bør vedligeholdes og sørger altid for at holde dig ajour med status på dit værktøj. I sidste ende er det naturligvis helt op til dig, hvor ofte dit værktøj skal tjekkes og vedligeholdes.
Det er vigtigt for os, at kunne imødekomme vores kunders behov. Derfor er vi også fleksible i vores ydelser, og tilpasser os dine ønsker og behov vedrørende vedligeholdelsesplanen for dit værktøj. Er værktøjet vitalt for driften i din produktion, tilbyder vi også at have reservedele på lager, så du altid hurtigt kan få din produktion op at køre igen, hvis uheldet er ude.
Hvis du har spørgsmål, eller ønsker at høre mere om vores ydelser, er du altid velkommen til at kontakte os. Vores faguddannede personale står klar til at rådgive og hjælpe dig, uanset om du har brug for værktøjsfremstilling, vedligeholdelse af eksisterende værktøjer, trådgnistning eller andet.